top of page

Kennel Bullyranch
Om os:
Vi er en lille familie, der bor på en gammel gård i udkanten af Herning med masser af natur omkring os. For nogle år tilbage besluttede vi os for, at tiden og ikke mindst pladsen var kommet til at udvide familien. Martin har altid haft den holdning, at skulle vi have hund, skulle det være en bullmastiff, de er gode til at holde ubudne gæster ude.
Jeg brugte megen tid på at læse om racen og finde ud af, hvordan sådan en
”bamse” opføre sig i hverdagen, aktivitet osv.
Derfor gik den vilde jagt med at finde et passende familiemedlem, jeg må sande,
at vi dengang ikke tænkte så meget på tavle, sundhed og mentalitet.
Vi ønskede blot en dejlig hund, som vi kunne kaste al vores kærlighed på, og som
ville følge os i tykt og tyndt. Vi snakkede med mange opdrættere, og efter nogen
tid gav det gevinst, vi blev henvist til en kennel, der havde bullmastiffhvalpe og
intet mindre end 10 styks, dog var der kun 2 uden ejer. Faktisk blev vi nærmest
opsøgt af lille Zera, der kom tumlende rundt om hjørnet og lige ind i vores arme,
og der er hun endnu.
Vi fik tæven med hjem, og jeg må indrømme det kunne være gået så grueligt galt, men vi var så heldige, at vi fik den mest fantastiske tæve med hjem. Vi var nu helt sikre på bullmastiffen var kommet for at blive under vores tag, og derfor skulle flokken udvides.
Vi søgte stort og bredt for at finde lige den rigtige hanhund, og minsandten om vi ikke også fandt ham - Lille Rocco.Vi fulgte ham fra fødsel til afhentning i Holland. Rocco har altid haft ben i næsen så at sige og en charme så stor - en rigtig krammebamse.
Rocco og Zera hyggede sig gevaldigt og forstod at udnytte tid og plads til fulde…
Zera var vores første bullmastiff,
en meget afslappet og tålmodig tæve
som formåede at få alle til at falde for hendes charme trods meget få anstrengelser.
Hun var en meget lydig tæve, som nærmest ville hoppe for tungen for at imponere os…(hvilket fik de andre bullmastiffer herhjemme til at se ret dumme ud!)
Rocco blev født på kennel Mijadora i Holland
Han var en stille og rolig hanhund.
Hele familiens store dovne krammebamse og beskytter, Han var meget glad for børn og kunne slet ikke forstå hvis han ikke måtte være med i deres leg! Han var ofte at finde der hvor børnene var, hvor han flittigt observerede legen, eller snorksovende i sofaen sammen med ungerne.


Karma er født d. 03-11-2014 hun blev født i vores stue og beslutningen var hermed taget, hun var allerede hjemme.
Den 14-12-2009 kom Z kuldet til verden herhjemme, det var en kæmpe oplevelse.
Zera klarede det bare så flot, vi udstationerede Bullyranch Zora "nu kaldt Kahlua"
hos Kennel Serup

Maj 2009 kom lille Lena til familien, en klog tæve, som forstod at få de store i gang med legen selv i deres dybeste søvn, hun var igen helt anderledes, hun elskede at træne og få nye udfordringer.
En utrolig kærlig tæve der også var vild med
dyner og chips i sofaen.
Lena bor nu hos: Ingelins bullmastiff

Serup´s Miss Marple også kaldt Elly blev født d.25-06-2015 hos
Kennel Serup´s bullmastiff
hun er datter af
Bullyranch Zora x Rocco V.D Mijadora
Disse skønne firbenede bullmastiffer bliver fundamentet til vores opdræt ”BullyRanch”.
Vores hunde bor i huset sammen med os, de er en stor del af vores hverdag, vi lægger stor vægt på, at de får lov at være en flok og nyde hinandens og vores selskab også om aftenen, når de fylder hele sofaen.
Avlsmålsætning:
Vi vil bestræbe os på at frembringe sunde hunde både fysisk, mentalt og familiemæssigt.
Vi ser frem til at bidrage med gode kvaliteter til racen.
Med venlig hilsen
Martin Vad & Chatrine Jensen.







bottom of page